20. november 07

                                                                                               Leipzig, 22. november 1887

Kjære, kjære Frants!

Hvor dog dit Brev i dag gjorde mig bitterlig ondt. Stemningsmennesker er vi jo Begge (Gud ske Lov!), men jeg tænkte, at af os to var jeg den, der mest risikerede at ligge under for en Stemning. Hvor ofte har jeg ikke i mit stille Sind beundret Dig, just for Du forstod at hold Stemningen i Tøjlerne, ja, det vil dog sige, især de trübe Stemninger.

Og så idag dette Forunderlige, som jeg kjendre fra mig selv, - denne Tomhed i sig selv og Længsel efter det, man ikke kan fange!Ved Du hvad jeg tror? Det er ikke din Karakter, dette, det er den ulyksalige Kardialgi, der lammer Energien og Livsglæden. Lad mig nu et Øjeblik få Lov til at være din Doktor. Det er jo dog et Forsøg værd. Jeg har kastet mig over Gymnastikken for Alvor, og er siden 14 Dage ikke mer det samme Menneske. Livslyst, Ævner, Energie, Alt kommer igjen, hvorfor? Fordi Legemet vinder i Spænstighedog Uafhængighed af Luftens og Madens Virkninger.

Jeg går i morgen tidlig  ud og får fat i den Bog, som er min Læge. Den har gjort enorm Opsigt Tydskland og ble mig anbefalet af Johns Svoger her, Historikeren Professor Wenck. Læs først Bogen opmærksomt igjennem, den lider af og til af tydsk Vidløftighed, men, never mind, Resultatet er det samme. Konferer med Wiesener og tag fat. Jeg bruger et Kvarter hver Morgen efter min Vadsk, førend jeg har taget Vest og Frakke på. Så venter jeg endnu ¼ Time til Frokost. Skyld nu ikke på Næsset og Tiden, - Du må og skal have Tid. Det var nu det. Og hvorom Alting er: Tab ikke Modet i nogen Henseende. Og husk, at Du foruden din mageløse kjære Majs har en Ven, hvis Glæde er din Glæde og hvis Sorg er din Sorg. Dog – hvortil dette? Det ved Du, og når Du modtager dette, så er Du atter Lys og let som alltid. Ja, vi skal mødes til Sommeren både ude og hjemme, det er mit dejligste Håb.

Du skulde vide, hvor forunderlig det triste Indtryk af dit Brev blander sig sammen med min egen Glæde og taknemmelige Stemning i dette Øjeblik. Jeg kommer lige hjem fra Professor Brodsky, Halvorsens Lærer, med hvem jeg har spillet den nye Violinsonate, som Du fik et så dårligt Indtryk af i sommer. Jeg var den gang lige skuffet som Du, og har i aften (ganske vist etfter at have forandret det mislykkede) oplævet en Glæde, som ikke ofte times ein Kunstner. Han spillede aldeles uforligneligt og var selv så aldeles begejstret over miit Arbejde. Jeg forsikrer Dig, jeg kjendte det ikke igjen. Det var nok, hvad jeg havdte tænkt mig, men jeg troede blot ikke på at kunne få frem, hvad jeg mente. Han vil endelig have den frem på en av sine Soirèer og forhåbentlig får jeg da den Glæde at spille den med ham. Den 10de December spiller han med sine uforlignelige Bundsforvandte min Kvartet, og skal jeg dømme efter, hvordan de spillede Beethoven forleden Aften, må det blive ”over al Kritik”.

Apropos, jeg nævnte Halvorsen. En prægtig Gut, jeg holder mere og mere af ham. Han var forleden Aften heroppe og spillede Sonaten igjennem med mig, og det gjorde han med så megen Varme og ægte Kunstnergemyt, at jeg fik et anfald af Stothed over at han var min Landsmand. Og så er her Sinding. Ja, hvad det er for en mærkelig Mand, det tror Du ikke.

 Vi Fire, Ægteparret Grieg (Nina med!), Sinding og Halvorsen, tilbringer næsten daglig en Times Tid efter Middag med at slå Kegler. Det er en aldeles fortrinlig Beskæftigelse efter Måltidet, og vi morer os så aldeles over al Beskrivelse dermed. Første Gang råbte jeg: Nej, her skulde Frants have været med! x

Og så til Besvarelsen af det Øvrige i dit Brev. Det Brev, Du omtaler som afsendt d. 15de Novbr., har jeg ikke modtaget. Og hvad de andre Brevskaber angår, så hør nu opmærksomt på: Et Brev afsendt fra Hamburg 7de September (som Du siger omtales på Postkontoret) har jeg ikke modtaget. Derimod fik jeg Brevet fra Breitkopf & Härtel med indlagte 1000 Mark (de nemlig, som faldt fra Himmelen). Det andet Pengebrev med 1000 Mark var fra Peters. Det var dette Du åbnede og hvorfra Du udtog Summen og indsatte i Banken. Det var endvidere dette, om hvis Skjæbne jeg i lang Tid intet vidste, fordi Du havde glemt at meddele mig om Modtagelsen og som jeg derfor tilskrev Postmesteren i Bergen om. Det Hamburger Brev af 7de Septebr. er måske en Forveksling med dette fra Peters afsendt fra Leizig d. 11te September. Puh! Er De med Hr. Petersen! Og så skal Du også have Fred. Men slikt kapitalt Rode og Vrøvl bør der dog ikke være i slige Ting. Den der kunde have gjort hin Søndagstur med Dig til Gjellstad, og tilbage over Helgemyr og Troldhaguen i stille Frostvejr og Snelag!

Mine Ture er – Gymnastikken i Soverværelset! Men jeg beklager mig ikke. ER bare taknemmelig, fordi jeg føler mig friskere end på længe. Vejede mig forleden Dag: 47 ½ Kilo! Mindre end nogensinde! Nej, lad mig dog ikkke glemme at fortælle Dig, at jeg forleden Morgen privatissimo med et Militærkapel fik dirigere Høstouverturen! Det Meste klang fortræffeligt Nogle Steder skal endnu forandres. Det var en Sten fra Hjertet. Jeg fik nylig Indbydelse fra Birmingham om at dirigere et Værk der på Musikfesten i August. Ved endu ikke, hvad det bliver til. Men vort Møde, det står i Stjernerne! Sådandt vi står på vore Ben!

 

Kjærlig Hilsen til Eder Begge fra Nina og fra

Din E.

 

X Du indbydes herved til Keglespil på Troldhaguen næste År!!!

 

Rettelsen i Teksten er ganske bra, jeg har endnu Intet hørt fra Hansen. Foreslog ham 200 Kroner Honorar. Men stol ikke for sikkert på ham. Jeg liker ham ikke rigtig i den senere Tid. Men han skal dog få føle, at jeg betragter dine Sanges Sag, som min egen Sag. Vi får nu se. Frisk Mod Antonius, selv om de ikke kommer til Jul, er jo ingen stor Skade skeet.

LES MER

LES MER

LES MER

LES MER

LES MER

LES MER

LES MER